Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Rundt i alle hjørner af arbejdsmiljøarbejdet

Anne er arbejdsmiljøkoordinator for en afdeling i Psykiatrien, der rummer både sengeafsnit og ambulante klinikker. Det er hendes opgave at være den koordinerende funktion i arbejdet med arbejdsmiljø. Det indebærer bl.a., at hun er bindeleddet mellem arbejdsmiljøgrupperne i de enkelt afsnit og afdelingsledelsen.

Til hverdag byder jobbet også på andre opgaver. Det kan være undervisning i alarmsystemet for nyansatte, sikkerhedsgodkendelse af nyt inventar eller møder med arbejdsmiljøgruppen.

Før Anne blev arbejdsmiljøkoordinator, har hun arbejdet 14 år i et psykiatrisk sengeafsnit. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent og bruger dagligt sin mange års erfaring med patienterne og arbejdsgangene til at sikre gode forhold for kollegerne i Psykiatrien. Desuden har hun valgt at beholde sin tilknytning til et af sengeafsnittene, hvor hun indgår i vagtlaget. Arbejdet med patienterne er fortsat en stor drivkraft for Anne.