Jesper er afdelingslæge og forsker
Tid til fordybelse, rejser rundt i verden, samarbejde med forskellige faggrupper - det er nogle af de ting, Jesper har fået ud af at forske.
Hvad mangler vi at vide?
Som forsker er Jesper meget interesseret i at udfylde de videnshuller, der er i psykiatrien. Han tager sit kliniske arbejde med ind i forskningen - hvad er vi gode til og hvor mangler vi viden?
Jesper vil gerne være med til at sætte sit aftryk i forskningen og har derfor valgt at kombinere sit arbejde som afdelingslæge med forskning i Afdeling for Psykoser.
SCAN kursus for for H-læger samt speciallæger og psykologer
Ingen pladser - tilmeld venteliste
Målgruppe: H-læger samt speciallæger og psykologer
SCAN eller Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry er et sæt værktøjer skabt af WHO med det formål at diagnosticere og måle psykisk sygdom, der kan forekomme i voksenlivet.
Der er plads til 12 kursister på holdet og H-læger har fortrinsret.
Da alle H-læger i Psykiatrien i deres uddannelsesforløb bl.a. har ansættelse ved AUH Psykiatrien i Skejby, vil de blive tilbudt plads, når de har arbejdssted i Skejby.
Derudover er der mulighed for at speciallæger, specialpsykologer og psykologer i hele Psykiatrien kan tilmelde sig. Er der ikke flere ledige pladser, så tilmeld dig ventelisten.
Kursusdage
Alle dage fra kl. 09.00 - 16.00 undtagen den sidste dag, hvor undervisningen slutter kl. 12.30.
Se program under "Mere information"
Undervisningsmateriale
Nedenstående materialer er tilgængelige i Plan2Learn kurset (under "Dokumenter" -> "Undervisningsmaterialer":
- ICD10 Diagnostic Criteria for Research (PDF)
- ICD10 Clinical Descriptions and Diagnostic Guidelines (PDF)
- SCAN 2.1 Glossary (PDF)
- SCAN Interview DK 2000 (PDF)
- 2016-02-27 T Brugha SCAN interview 2.1 (PDF)
SCAN-manualerne (Glossary og dansksproget interview i bogform) kan afhentes hos professorsekretær Maria Toppenberg forud for kurset, lokale K614-686.
Medbring selv
- Din bærbare RM-PC med SCAN-programmet installeret.
HOLD 1:
- VIGTIGT: Send jeres PC-nummer til professorsekretær Maria Toppenberg, email: matopp@rm.dk , så er hun behjælpelig med installation af program.
- N.B. Din PC skal være basis-personlig eller avanceret personlig, før programmet kan installeres.
- Munksgaards ICD-10
Forberedelse
- Indledningen (side 6-14 i Glossary) skal læses inden kurset, og du bør øve dig i at finde rundt i SCAN-programmet inden kurset.
- Du skal gennemse 1 træningsvideo inden kurset. Du vil modtage relevant info per mail i god tid inden kurset.
Forplejning
Der er gratis forplejning på kurset.
Underviser
Professor, overlæge Ole Mors og overlæge Signe Dolmer.
Deeskalering for læger
Ledige pladser
Målgruppe
Alle nyansatte læger og lægevikarer i Psykiatrien i Region Midtjylland. Kurset er obligatorisk.
Hvis du er ansat på et ambulatorie opfølges kurset af et 2 dags kursus - Deeskalering, ambulant regi, som skal tilmeldes særskilt.
Hvis du er ansat på et sengeafsnit opfølges kurset af et 3 dags kursus - Deeskalering, stationært regi, som skal tilmeldes særskilt.
Deltagelse på kurset forudsætter, at du er fysisk rørlig, så du kan deltage i den fysiske træning.
Husk egnet tøj og fodtøj til formålet!
Varighed
1 dag
OBS: KURSET ER KUN FOR NYANSATTE I BEHANDLINGSPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND
Undervisere
Konsulent Katrine Poulsen fra Psykiatristaben og Specialinstruktører som gennemgående undervisere.
Derudover vil der være oplæg fra en læge fra Psykiatrien i Region Midtjylland.
Indhold
Teoridelen på kurset har følgende temaer:
- Undervisning/information med hensyn til den udadreagerende adfærd lægerne kan møde i psykiatrien
- Introduktion til adfærd under pres
- Forventninger til forvagtens rolle i konfliktsituationer på sengeafdelinger og i modtagelsen
- Introduktion til risikovurdering med hensyn til voldsrisiko
- Samarbejde med plejepersonalet
De fysiske færdigheder:
Denne del varetages af psykiatriens specialinstruktører. Du vil blive undervist i sikkerhedsadfærd i arbejdet med den psykiatriske patient og i frigørelsesgreb.
Kurset afholdes som udgangspunkt den anden mandag i hver måned.
Bemærk: Hvis man bliver forhindret i at deltage i kurset skal afmelding ske på mail til: psy.deeskalering-staben@rm.dk inden 2 uger fra kursusstart. Ved afmelding efter dette tidspunkt eller udeblivelse fra kurset opkræves et gebyr på kr. 1.000,-.
Neuropsykiatri - Modul 1 - Specialist kursus for psykologer og læger
Ingen pladser - tilmeld venteliste
Formål
Dette modul omhandler, hvad vi ved om hjernens forhold ved de almindeligste psykiatriske lidelser. Deres symptomatologi og neuropsykiatriske forhold vil blive gennemgået. Formålet er, at kursisterne opnår en større forståelse for de symptomer som psykisk sygdom medfører og de sociale konsekvenser.
Sygdomsbillederne er således vigtige at kunne identificere, uanset om man arbejder på en psykiatrisk afdeling til daglig eller med neurologiske problemstillinger og rehabilitering. Delirium samt psykiatriske lidelser ved apopleksi og epilepsi vil også blive berørt.
I forlængelse heraf opstår der ofte differentialdiagnostiske udfordringer og overvejelser om hvilke symptomer, der er led i en egentligt psykisk sygdom, i en organisk lidelse eller i psykologiske reaktioner.
Læringsmål
Kursisterne har efter kurset opnået:
- Viden om psykiatriske diagnosegrupper (ICD-10) og differentialdiagnostiske udfordringer ift. at skelne organisk ætiologi fra 'ikke-organisk' psykiatri
- Opdateret viden om neuropsykiatri, herunder genetisk og neurobiologisk grundlag for psykiatriske lidelsers etiologi og patogenese
Målgruppe
Psykologer og læger samt andet personale med behov for opdateret viden om de psykiske sygdomme og deres neurobiologiske korrelat.
Godkendt til Specialistuddannelsen i Klinisk Neuropsykologi;
- Specialiseringsmodulet, Neuropsykologi, 15.4.4.2.6
Modul 1 godkendes til 12 timer
Modul 1+2 godkendes til 30 timer
Indhold/hovedemner
Undervisningen vil tage udgangspunkt i forsknings- og erfaringsbaseret viden om kliniske og neurobiologiske forhold hos patienter med psykiatriske lidelser.
Følgende emner vil blive omtalt:
- Funktionel neuroanatomi
∗ De vigtigste områder af hjernen i relation til psykiske sygdomme og deres funktion og lokalisation - Depressionens neuropsykiatri
∗ Hjerneforandringer ved depression
∗ Depression ved hjerneskade
∗ Kort om behandling - Skizofreniens neuropsykiatri
- Organiske psykoser (konfusion og delir) og deres behandling
- PTSD
- Epilepsi og psykoser
- Neuropsykiatriske tilstande ved neurodegenerative lidelser
- ADHD og opmærksomhedsforstyrrelsers neuropsykiatri
Andre erfarne fagfolk kan ansøge om optagelse på kurset ved ansøgning pr. mail til hamudd@rm.dk.
OBS: Den første dag er der Check-in, networking, kaffe og morgenbrød fra kl. 9.00.
Læs mere i den vedhæftede pdf-fil.
Du kan se hele vores kursuskatalog her: Kursuskatalog