Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Det gør mig skarp i mit job

Jannie arbejder som sygeplejerske, men også som klinisk vejleder for de sygeplejestuderende i Regionspsykiatrien i Gødstrup.  

Her vejleder hun de sygeplejestuderende praktikanter og introducerer dem til den psykiatriske sygepleje i deres ophold hos os, ligesom hun guider dem til at fylde deres funktion som studerende ud på bedste vis. Men det er ikke kun de studerende, der har glæde af det.  

”Det er fantastisk at blive ved med at blive fagligt udfordret, og få gode spørgsmål, som gør, at jeg hele tiden skal være skarp i mit job. Og man får mange gode og relevante spørgsmål fra de studerende,” fortæller Jannie. 

Jannie har taget uddannelsen som klinisk vejleder, hvilket gav hende mulighed for at få den særlige funktion. Ud over at understøtte de studerende indgår hun også i et samarbejde med de øvrige kliniske vejledere i afdelingen.