Social- og sundhedsassistent vejleder og skaber rammer for god læring
Kunsten i relationsarbejde er at være både professionel og personlig. Det er en af de ting, som oplæringsvejleder Malene lærer SSA-eleverne.
Oplæringsvejledere med mange kasketter
"For at være en god oplæringsvejleder skal man have blik for, at man er rollemodel for eleverne. For mig indebærer det at vise dem, hvad de skal gøre, men også opmuntre dem til at finde deres egen vej i det. Jeg prøver også at påvirke dem til at afprøve alt det, de har mulighed for, såsom ECT-behandlinger, læge- og pårørendesamtaler," siger Malene og fortsætter:
"Selvfølgelig skal de selv være opsøgende, men vi skal forsøge at skabe rammer for god læring."
Oplæringsvejledere som Malene har mange kasketter på. En central opgave for dem er at skabe tydelighed og overblik over, hvad eleverne skal lære i løbet af praktikken. Det gør hun blandt andet ved at afholde ugentlige, individuelle samtaler med eleverne.
Nogle gange er hun nødt til at være den skrappe, der stiller krav til eleverne. Andre gange skal hun være den omsorgsfulde, der trøster, hvis tingene er svære.
"Jeg taler med eleverne om deres forskellige fokusområder. Men det er også et forum, hvor de kan læsse af. På den måde kan jeg hjælpe dem med at koble teori og praksis og at reflektere over, hvorfor en patient opfører sig på en bestemt måde over for dem," siger Malene.
Balance i relationsarbejdet
I dag har Malene været uddannet oplæringsvejleder i seks år. De første år brugte hun sine kompetencer på det demensplejehjem, hvor hun allerede var ansat, men senere søgte hun over i Psykiatrien. Hun trængte til nye udfordringer, og det, som tiltrak hende ved Psykiatrien, var i høj grad relationsarbejdet med de indlagte patienter.
"Man skal kunne holde den professionelle linje, men alligevel bringe sine personlige erfaringer ind. Det er det, der er kunsten, når man arbejder et sted som her."
Hun har altid været glad for at arbejde på en måde, hvor man bruger sig selv – og det gør hun i høj grad, når hun skal danne en relation til patienterne. Men det er hele tiden en balancegang mellem at fortælle om sig selv, og at det ikke bliver for privat.
Det er også noget af det, hun forsøger at lære eleverne: At de giver noget af sig selv i relationsarbejdet, men aldrig mere end de kan stå inde for.
At opsøge uddannelse og sparring
Malene er uddannet social- og sundhedsassistent og tog senere oplæringsvejlederuddannelsen. Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, som tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer. Eleverne kan være i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.
Malene oplever en stor mængde frihed i forhold til at udnytte Psykiatriens uddannelses- og kursusmuligheder. Det gælder blot om selv at være opsøgende og holde øje med, hvad der findes.
"Selvom man har været uddannet i mange år, har man brug for at få nye kompetencer og ny viden. Det kan for eksempel være med den psykiatriske suppleringsuddannelse," siger hun og tilføjer, at sparring også er noget af det, der udvikler hende.
"Den sparring, jeg får i afdelingen og i mit daglige arbejde, trækker jeg meget på og udvikler mig gennem. Det giver jeg også videre til andre kolleger og assistenteleverne," siger Malene.
Relevante kurser
Oplæringsvejledere for SOSU (basisuddannelse)
Ledige pladser
Målgruppe
Uddannelsen er målrettet til pædagogiske assistenter og social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for jobområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.
Formål
At udvikle dine kompetencer til at tage imod nye elever og planlægge oplæring. Basisuddannelsen styrker dine kompetencer i at vejlede og kommunikere, så det skaber refleksion og læring for eleven.
Indhold
Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, der som en del af det daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer hos elever, som er i oplæring som pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.
Samlet varighed: 11 dage
SOSU Østjylland (Aarhus, Silkeborg og Skanderborg) - Basisuddannelse for oplæringsvejledere (sosuoj.dk)
Social- og sundhedsskolen i Skive, Viborg, Thisted - Kursus (sosu-stv.dk)
Social- og sundhedsskolen i Herning - Oplæringsvejleder, PAU- og SOSU-elever, basis (sosumv.dk)
Social- og sundhedsskolen i Randers - Oplæringsvejleder SOSU (37) - Randers Social- og Sundhedsskole | Det drejer sig om mennesker (sosuranders.dk)
Social- og sundhedsskolen i Fredericia-Horsens - Oplæringsvejleder, PAU- og SOSU-elever (sosufvh.dk)
Deeskalering - Grunduddannelsen for instruktører ansat i behandlingspsykiatrien Region Midtjylland
Ledige pladser
Formål med grunduddannelsen
Kursisten kan efter endt uddannelse bistå ved introduktion af nyansatte samt kunne forberede, undervise og vedligeholde deres kollegaer i deeskalering samt fysiske greb og metoder.
Krav for optagelse på grunduddannelsen
Kursisten skal være indstillet af arbejdspladsen til at varetage funktionen som instruktør.
Kursisten skal desuden have gennemført obligatoriske kurser i deeskalering (enten stationært eller ambulant regi.) For samtlige kursister forudsættes det også, at disse inden uddannelsens start har gennemført kurset Skånsom magtanvendelse.
Indhold
Kompetencer som alle instruktører forventes tilegnet:
- At påtage sig rollen som instruktør (at kunne være rollemodel for kollegaer, samarbejde med ledelsen, undervise, facilitere, vejlede samt træne i konkrete færdigheder
- At undervise i deeskalering
- At skelne mellem interventioner i risiko-, deeskalerings- og alarmsituationer
- At instruere i kropssprog og fysisk tilgang, placering i rum og exit-strategier, formation og struktur, guidning og frigørelsesteknikker ved fastholdelse mod hals/strube-kvælning).
Instruktører i stationært regi lærer desuden:
Følgende inden for fysiske greb og metoder:
- Fysisk tilgang, formation og struktur, skærmning og forflytning i et træningsperspektiv
- Fastholdelse i et træningsperspektiv
- Tvangsfikseringsprocedure i et træningsperspektiv.
Ambulante instruktører lærer desuden:
- Udvidet risikovurdering i relation til udekørende funktioner i et træningsperspektiv
- Deeskaleringsroller og teknikker i ambulant regi i et træningsperspektiv
Teoretiske oplæg
- Instruktørrollen (funktionsbeskrivelse, krav og organisering)
- Læringsmetodikken bag instruktørvirket
- Det faglige fundament
- Deeskalering (rollerne og FATFAT-teknikkerne).
Form
Uddannelsen er en vekselvirkning mellem faglige indspark fra underviserne og praktisk træning af deltagerne. I løbet af uddannelsen skal kursisten forberede og gennemføre undervisning med afsæt i deeskalering og fysiske greb og metoder. Dette gives der kollegial feedback på samt individuel feedback fra underviserne.
Varighed
5 dage.
Undervisere
Psykiatrifaglige instruktører i deeskalering samt konsulenter fra Center for Kompetenceudvikling, alle med stor viden om deeskalering, fysiske greb og metoder i psykiatrisk regi samt undervisningsdidaktik relateret til undervisning af egne kolleger.
Bemærk: Hvis man bliver forhindret i at deltage i kurset skal afmelding ske på mail til: psy.deeskalering-staben@rm.dk inden 2 uger fra kursusstart. Ved afmelding efter dette tidspunkt eller udeblivelse fra kurset opkræves et gebyr på kr. 1.000,-.
Hvis du ønsker at få besked, når der udbydes et nyt hold, kan du bruge funktionen ’Holdagent’
Personlighedsforstyrrelse og selvskade - Basisuddannelse
Ledige pladser
Målgruppe
Miljøpersonale, der arbejder i ambulatorier, selvskadeteams og sengeafsnit.
Formål
Formålet med uddannelsen er at give personalet indsigt i personlighedsforstyrrelser og de dynamikker det medfører i behandlingen, således at personalet kan møde patienterne med forståelse og ligeledes kan blive bedre til at forstå baggrunden for selvskade.
Indhold
Dag 1: Introduktionsgang
Dag 2: Personlighedsforstyrrelse
Dag 3: Selvskade
Dag 4: Miljøterapiprocesser
Dag 5: Komplekse patienter
Dag 6: Forskellige behandlingstilgange
Alle dagene er opdelt i 3 segmenter bestående af undervisning, refleksion og supervision.
Læringsmål
Formålet med uddannelsen er, at deltagerne øger deres kompetencer for at yde god behandling til patienter med svær personlighedsforstyrrelse og selvskade i psykiatrien. Der tages udgangspunkt i en moderne psykodynamisk forståelse af personlighedsforstyrrelse og selvskade, således deltagerne får en teoretisk forståelsesramme for denne målgruppe. Uddannelsen fokuserer på en tæt kobling mellem teori og praksis, hvilket opnås gennem teoretiske oplæg, refleksionsgruppe, hvor teorien diskuteres og kobles til praksis, samt deltagerne bringer egne forløb og erfaringer til supervision.
Deltagerne vil opnå følgende kompetencer:
- Teoretisk fundament til forståelsen af personlighedsforstyrrelse på et psykodynamisk grundlag, herunder betydningen af en miljøterapeutisk behandlingstilgang og gruppesupervision.
- Evne til at koble teori til egen praksis gennem refleksion og supervision.
- Får indblik i den selvskadende adfærds funktion for den enkelte patient.
- Kan identificere hvordan arbejdet med personlighedsforstyrrelse og selvskadende adfærd påvirker behandlingsmiljøet og den enkelte behandler.
- Får øget opmærksomhed på kompleksiteten hos patienter med svær selvskade, herunder hyppig komorbiditet og differential diagnostiske muligheder.
- Får kendskab til hvordan forskellige behandlingstilgange i form af DAT, MBT og psykodynamisk behandling sigter på forskellige dele af det forstyrrede i personligheden og relatere disse til egen praksis.
Evaluering
Kurset evalueres ved, at deltagerne afslutningsvis fremlægger egen læring i refleksionsgrupperne, samt en skriftlig evaluering af Psykiatristaben af kursets form og indhold