Tilmelding er bindende. Ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb, forbeholder vi os ret til at opkræve fuld deltagerbetaling. Der tages forbehold for prisjusteringer.
Er du leder af medarbejdere og klar til at tage dit lederskab til næste niveau?
Som erfaren leder har du allerede erfaring med at styre komplekse processer og lede medarbejdere. Men måske savner du inspiration, tid til refleksion og en ramme for at udfordre din ledelsestilgang? Globetrotter er til dig, der ønsker at styrke dit lederskab, udvikle nye kompetencer og blive en del af et ledelsesnetværk på tværs af regionen.
På Globetrotter arbejder du med aktuelle, strategiske forandringer i Region Midtjylland. Det kan være sundhedsreformen og de ledelsesmæssige udfordringer, du skal håndtere i den forbindelse. Du får også inspiration til, hvordan du kan udvikle dine ledelseskompetencer for at skabe følgeskab og trivsel i din medarbejdergruppe. Du arbejder med konkrete problemstillinger fra din egen hverdag og kobler teori til praksis samtidig med, at du får sparring fra andre erfarne ledere af medarbejdere.
Forløbet er funderet i solid og inspirerende viden om ledelse og faciliteres af erfarne ledelses- og organisationskonsulenter.
Udbytte
- · Styrket lederrolle og højere værdi som leder
- · Ny indsigt i din ledelsesstil og de udfordringer, du står overfor
- · Redskaber til at skabe trivsel og rammer for velfungerende personalegrupper
- · Inspiration til at skabe stærke relationer og udvikle følgeskab
- · Indsigt i ledelse på tværs af sektorer og organisationer
- · Et stærkt, udbytterigt netværk af ligesindede ledere
- · Udvikling og læring, der er tilpasset regionen og din virkelighed
Deltagerprofil
Globetrotter er for dig, der har minimum to års erfaring som leder af medarbejdere og er ansat i Region Midtjylland. Du ønsker at videreudvikle dine ledelseskompetencer, gøre en forskel i din enhed og styrke dit blik på ledelse set i lyset af de aktuelle samfundsændringer.
Opbygning af forløb
Globetrotter strækker sig over syv måneder og er opdelt i tre faser:
1. Entry (Forberedelse og coaching): Du starter med at afdække dit nuværende ledelsesmæssige ståsted og fastlægge dine udviklingsmål i samarbejde med en erfaren ledelseskonsulent.
2. Fælles læring (Undervisning og sparring med erfarne ledere): Gennem tre moduler (to-dages internater) og to enkeltdage mellem modulerne samt spændende Master Classes får du ny viden, lærer af din egen praksis og får indsigt i andres erfaringer. Emnerne spænder bredt fra ledelse af medarbejdergrupper og økonomiske beslutningsgange i Region Midtjylland til indsigt i egen ledelsesstil gennem persontypetest og 360 graders feedback og forestillingskraft om fremtiden og de forandringer, du skal være med til at drive.
3. Exit (Opsamling og coaching): I exit-fasen kortlægger du, hvilke opgaver du nu er kompetent og klar til at varetage, og du skaber dig et overblik over dine videre udviklingsmuligheder.
Undervisere
Forløbet ledes af erfarne ledelses- og organisationskonsulenter, der bringer både praktisk erfaring fra regionens ledelseskontekst og ny forskning ind i undervisningen. De kender de ledelsesmæssige udfordringer, der præger Region Midtjylland, og har stor indsigt i, hvad det kræver at lede i et komplekst og dynamisk miljø.
Praktiske oplysninger
Der vil være forberedelse til hvert modul, men forløbet kræver ikke omfattende teoretisk læsning eller opgaveskrivning.
Vi har også et Globetrotter forløb for erfarne ledere af ledere, som du kan læse mere om her: Leder af ledere
Hvad siger tidligere deltagere?
"Globetrotter har givet mig mulighed for at løfte blikket fra den daglige drift, så jeg bedre kan danne mig et overblik over de udfordringer, vi står med samt arbejder med mulige løsninger”.
"Som leder føles det tit som om, man er alene. Så det, at man kan sparre og høre om de andres udfordringer i sundhedsvæsenet - det er meget givende".
"Vi står over for nogle svære dagsordener, og jeg føler mig styrket til at kunne arbejde med det både i forhold til mine medarbejdere, men også op i de øvrige ledelseslag."