Nyt kursus i dobbeltdiagnoser
Det nye kursus i dobbeltdiagnoser introducerer til vores nye opgave med varetagelsen af patienter med en dobbeltdiagnsose.
20.11.2024
Kurset skal skabe en kulturforandring
Det første kursus i dobbeltdiagnoser er for nyligt blevet afholdt.
På kurset, som hedder ”Introduktion til integreret dobbeltdiagnosebehandling”, er der blandt andet fokus på rusmidlers effekt, forekomst, relaterede diagnoser, introduktion til den farmakologiske behandling og teoretiske samt terapeutiske tilgange.
Kurset er en vigtig del af målet om at skabe en mere helhedsorienteret og samlet tilgang til behandling. Her lærer personalet at møde patienterne med både empati og faglig dybde og undgår samtidig faldgruber som at fordømme eller stigmatisere.
Det fortæller Christie, som er sygeplejerske i Psykiatrien og en af kursets undervisere. Hun tilføjer:
- Jeg håber, at deltagerne går herfra med en gejst for at skabe den kulturforandring, vi arbejder med i Psykiatrien.