Det er vigtigt, at du får en god introduktion, når du starter i Psykiatrien. Dyk ned i introduktionsprogrammet for socialrådgiver her.

Mød socialrådgiver Helene

Helene arbejder som socialrådgiver i Psykiatrien. Hun sætter stor pris på, at hun kan være så tæt på patienterne gennem deres forløb og at kunne bidrage med blandt andet at finde troen på, at der også er et godt liv på den anden side af sygdommen.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Introduktionsprogram for socialrådgiver

Når du starter i Psykiatrien i Region Midtjylland som socialrådgiver, er det vigtigt for os, at du får en god introduktion – uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra tilsvarende ansættelser.

Behov, forventninger og ønsker til introduktionsprogrammet er forskellige fra person til person. Men for at sikre en god og ensartet introduktion uanset hvor i Psykiatrien i Region Midtjylland, du er ansat, har vi lavet et systematisk introduktionsprogram for alle ansatte.

Ved din opstart i Psykiatrien er både den faglige introduktion og det sociale vigtig, og derfor består introduktionsprogrammet af flere forskellige komponenter. Udover det fælles introduktionsprogram, som du finder her på siden, vil du også få en lokal introduktion til din arbejdsplads. De lokale introduktioner er tilpasset netop din stilling og kan variere afhængigt af, hvor du er ansat.

 

Introduktionsprogram til klinik Introduktionsprogram på sengeafsnit