Dette er udelukkende for medarbejdere ansat i Regionspsykiatrien Randers. 

Siden er under udvikling og bliver opdateret snarest mulig af Regionspsykiatrien Randers.

Relaterede kurser

IPS temadag 2024

Ledige pladser

Målgruppe:
Målgruppen for temadagen er IPS-konsulenter, IPS-teamledere, IPS-nøglepersoner/tovholder fra Psykiatrien og ledere fra Psykiatrien, der varetager eller skal varetage IPS som en del af deres funktion.

Formål:
Temadagen skal give mulighed for at få fælles viden, erfaring og perspektiver på IPS gennem oplæg, drøftelser og netværksdannelse, hvor kommunerne og de psykiatriske afdelinger sammen kan dykke ned i IPS-metoden og emner relateret hertil. Temadagen vil dække en række forskellige emner, såsom relevansen af IPS, det tværsektorielle samarbejde og brugerperspektiv på IPS.

Der vil være en blanding af vidensoplæg, drøftelser og opsamling i plenum. På dagen vil der blive serveret kaffe, te og vand samt frokost.

Det er gratis at deltage.

Sexologi for HU-læger i Psykiatrien

Ingen pladser - tilmeld venteliste

Formål: På dette kursus i basal klinisk sexologi bliver du introduceret for målgruppen og behandling på henholdsvis det almen sexologiske såvel som på det retssexologiske område.

Målgruppe: HU læger i Psykiatrien som skal kvalificerer basal viden om klinisk sexologi i henhold til kompetencen i uddannelsesprogrammet.

Indhold: Basal viden om sexologiske problemstillinger og diagnoser; at kunne identificere behov for videre udredning og behandling. Derudover, viden om behovet for udredning, diagnostik og behandling af seksuel dysfunktion ved psykisk sygdom, samt ved bivirkning til psykofarmakologisk behandling.

Læringsmål
- At kunne identificere relevante sexologiske dysfunktioner.
- At kunne redegøre for praksis vedrørende sexologisk behandling.
- Være i stand til at udføre basal sexologisk rådgivning vedrørende behandling.

Undervisere: Aut. psykolog Yoon Frederiksen og Psykiater og overlæge Jette Tøttrup

Faglig udviklingsdag for nøglepersoner for børn og unge som pårørende

Ledige pladser

På den faglige udviklingsdag for nøglepersoner for børn og unge som pårørende stiller vi skarpt på det metodiske bag forældre- og familiesamtaler.

Familieterapeut og underviser Ingelise Nordenhof faciliterer dagen og gør os klogere på samtaler med børn og unge som pårørende og deres forældre.

Målgruppe
Nøglepersoner for børn og unge som pårørende i Psykiatrien i Region Midt.

Funktionsledere for nøglepersoner for børn og unge som pårørende i Psykiatrien i Region Midt

Formål
Præsentere nøglepersonerne for endnu flere metodiske greb til forældre- og familiesamtaler.

Indhold
Metodiske greb og råd til afholdelse af forældre- og familiesamtaler

Læringsmål:

  • Få viden om afholdelse af forældre- og familiesamtaler
  • Få konkrete metodiske værktøjer til afholdelse af forældre- og familiesamtaler

Underviser: Familieterapeut Ingelise Nordenhof