Denne workshop afholdes samme dag som Ledelse af implementerings- og forandringsprocesser, du kan med fordel tilmelde dig begge kurser. 
Er du tilmeldt begge workshops, vil der blive serveret en sandwich til frokost.

Formål:
Denne workshop er en del af Psykiatriens koncepter for onboarding af hhv. nye funktionsledere og nye afdelingsledere. I denne workshop vil du få grundlæggende viden om funktionsledernes rolle og opgaver inden for patientsikkerhed og kvalitetsarbejde i psykiatrien.

Målgruppe:
Denne workshop henvender sig til nye funktionsledere og  nye afdelingsledere i Psykiatrien. Ledere, der har brug for et brush up inden for dette emne, kan også tilmelde sig.

Indhold
Den første del af workshoppen drejer sig om patientsikkerhed. I denne del vil du få overblik over dine opgaver og ansvar i dagligt patientsikkerhedsarbejde i afsnit eller klinik. Du får viden om, hvordan Psykiatrien arbejder med patientsikkerhed og med læring og håndtering af utilsigtede hændelser (UTH). Der vil også være dialog og videndeling på workshoppen om, hvordan patientsikkerhedsarbejdet kan organiseres lokalt og om, hvordan ledelse kan understøtte patientsikkerhedskultur.

Den anden del af workshoppen drejer sig om kvalitetsudvikling. I denne del af workshoppen vil du få viden om, hvordan tavlemøder kan anvendes til at sikre overblik over igangværende og kommende kvalitetsprojekter og sikre fremdrift i arbejdet. Du vil få konkrete tips og triks til funktionslederens rolle i tavlemødet.

Undervisere:
Anne Foged Christensen, Risikomanager, Psykiatristaben.
Lise Walther Jørgensen, Forbedrings- og kvalitetskonsulent, Psykiatristaben.

Hjemmeopgave:
Inden du deltager i workshoppen skal du undersøge, hvordan arbejdet med patientsikkerhed og kvalitet er organiseret i dit afsnit/klinik.

       Hvem er nøgleperson for hvad, i afsnittet/klinikken? (UTH nøgleperson, kvalitetsnøgleperson, kvalitetssygeplejerske, kvalitetskoordinator, mm)

Har I en forbedringstavle – eller et andet værktøj til at holde styring og overblik? Hvornår afholdes der tavlemøder ,og hvem har hvilke roller? 

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
21.11.2024
08.30
AUH Psykiatrien 14.11.2024 13 / 25
Viborg 22.05.2025
08.30
Regionshuset Viborg 15.05.2025 23 / 25

Relaterede kurser

Ledelse af implementerings- og forandringsprocesser

Ledige pladser

Denne workshop afholdes samme dag som Ledelse af patientsikkerhed og kvalitetsarbejde, du kan med fordel tilmelde dig begge kurser. 
Er du tilmeldt begge workshops, vil der blive serveret en sandwich til frokost.

Formål:
Workshoppen har fokus på, hvordan vi kan arbejde med implementering af hospitalsbesluttede indsatser, samt hvordan vi samarbejder om at følge op på værdiskabelsen. I workhoppen vil deltagerne blive introduceret for transformationshjulet, som er et fælles hjælpeværktøj/dialogredskab i Psykiatrien. Transformationshjulet hjælper os med at komme hele vejen rundt ift., hvad der har betydning, for at en forandring kan lykkes og forankres, samt hvad der typisk går galt i implementerings- og forandringsprocesser.

Målgruppe:
Denne workshop henvender sig til nye funktionsledere og  nye afdelingsledere i Psykiatrien. Ledere, der har brug for et brush up inden for dette emne, kan også tilmelde sig.

Indhold
Workshoppen vil indledes med en kort introduktion til Robust Psykiatri, herunder formålet, samt de hospitalsbaserede indsatser, som der arbejdes med både i regi af Robust Psykiatri, men også på andre områder.

Derefter er der en introduktion til transformationshjulet og hvordan man kan bruge det i sit arbejde som leder af implementerings-/forandringsprocesser. Afslutningsvis afprøves transformationshjulet i fællesskab ift. en konkret besluttet hospitalsbaseret indsats.

 

Undervisere
Elisabeth Brix Westergaard.

 


fysisk