En BI-portal Ninja kan skære sig igennem selv de mest  komplekse rapporter.

En BI-portal Ninja kan tricks i BI-portalen, som hele afdelingen kan få glæde af.

En BI-portal Ninja tager gerne en dataudfordring op.

 

Er du klar til at blive BI-portal Ninja?

 

Er BI-portal Ninjauddannelsen noget for mig, og hvad kan jeg blive klogere på?

Uddannelsen henvender sig til brugere af BI-portalen, som gerne vil mestre alle de muligheder BI-portalen stiller til rådighed. Uddannelsen er relevant for dem, som jævnligt arbejder med BI-portalen, og hvor BI-portalens rapporter er et uundværligt redskab i det daglige arbejde.

På uddannelsen er det primært de dataemner, som er bredt anvendt i klinikken, som bliver gennemgået. Dog kan man sagtens få værdi af undervisningen, selvom det ikke er de data, man anvender i sit daglige arbejde. Undervisningen lægger nemlig vægt på funktionerne i rapporterne, som er de samme i alle BI-rapporterne.

Derudover er det muligt for det enkelte hold at præge programmet gennem programelementerne "holdet bestemmer" (se programmet).

Tidligere hold har f.eks. ønsket, at dykke mere ned i rapporterne omkring SFI, Kræftpakker, Klinisk Logistik, Økonomi og HR etc.

Uddannelsen vil ikke gå i dybden med rapporterne, men i stedet give Ninjaen de værktøjer der kræves for at kaste sig over lige det dataemne, som Ninjaen finder interessant. Overordnet gennemgår uddannelsen følgende:

  • Præsentation af rapporter fra BI-portalen med dertilhørende opgaver og fri leg med mulighed for, at du selv kan opsætte dine egne visninger
  • Tips og tricks i BI-portalen
  • Kilder og hierarkier
  • Byg-selv-rapporter
  • Afsluttende test for at afdække, hvad der er behov for, at samle op på kursets sidste dag 
    (OBS: Testen udleveres om eftermiddagen på dag 3, og skal være afleveret til kl. 9.00 på dag 4) 

Hvordan bliver jeg Ninja?
BI-portal Ninjauddannelsen udbydes af Data og Dataanvendelse i Digitalisering og It. Uddannelsen afholdes som 2x2 dage med ca. to ugers pause imellem. Uddannelsen er med fuld forplejning. Da opgaver og "hands-on" træning vægter højt i uddannelsen, vil deltagerantallet maks. være 22 personer. 

Hvis du er nødt til at melde afbud til en eller flere dage, vil vi meget gerne høre fra dig på tlf. +45 2466 8375 eller mail BI-uddannelse@rm.dk.

Vi afholder ikke undervisningen i it-lokaler, og derfor skal man medbringe sin arbejds-pc, hvis muligt. Har man ikke en bærbar arbejds-pc, så giv besked til os ved tilmelding til uddannelsen, så kan vi sørge for en låne-pc.

OBS! Uddannelsen kræver fysisk tilstedeværelse. Virtuel deltagelse er ikke en mulighed.

Hvornår?
Vi planlægger løbende Ninja-hold, så hold øje med siden her eller opret en agent, så du får besked ved nye hold.

 

Uddannelsen til BI-portal Ninja gennemføres ved minimum 16 deltagere.

Oplever du, at der er meget lang ventetid til næste uddannelsesforløb? Meld dig på venteliste på et eller flere hold og skriv derefter til os på BI-uddannelse@rm.dk. Så vil vi undersøge muligheden for oprettelse af et ekstra hold, hvis der er stor tilslutning herfor.

 

Er du i tvivl om hvilket uddannelsestilbud du skal vælge?

Se illustrationen herunder, hvor du kan få et overblik over vores uddannelsers indhold og hvilke produkter der arbejdes med.

 

 

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
14.11.2024
15.11.2024
27.11.2024
28.11.2024
09.00
09.00
09.00
09.00
Regionshuset Aarhus, OPA 15 31.10.2024 Ingen ledige pladser
04.02.2025
05.02.2025
24.02.2025
25.02.2025
09.00
09.00
09.00
09.00
Regionshuset Aarhus, OPA 15 21.01.2025 17 / 22
27.05.2025
28.05.2025
10.06.2025
11.06.2025
09.00
09.00
09.00
09.00
Regionshuset Aarhus, OPA 15 13.05.2025 22 / 22