- til jer, der leder i fællesskab

Rejsefæller er et tilbud til alle ledelsesteams – både nye og erfarne. 

På Rejsefæller skaber vi et arbejdsrum, hvor I i fællesskab kan arbejde med en konkret situation - og generelt styrke jeres fælles kurs, kommunikation og samarbejde. 

I vil på Rejsefæller få opkvalificeret jeres fælles ledelse - og få fælles forståelse af, hvilke resultater I gerne vil skabe i jeres afdeling.

Varighed
3 moduler á ½ dag på hold. Derudover kan I vælge en ledelsessparring i eget team.

Form
I deltager sammen med andre ledelsesteams. Der er fælles rammesætning, væsentlig tid til at arbejde i eget team, samt mulighed for inspiration fra de andre teams.

Pris
Ingen deltagerbetaling, udover eventuelle udgifter til personprofiler og tilvalg af sparringer af konsulentteamet.

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
07.11.2024
27.11.2024
10.12.2024
08.30
08.30
08.30
Horisont Hotel & Konference 19.09.2024 4 / 24
Kibæk 30.09.2024
28.10.2024
15.11.2024
08.30
08.30
08.30
Skarrildhus 20.09.2024 14 / 24
04.10.2024
18.11.2024
06.12.2024
08.30
08.30
08.30
Horisont Hotel & Konference 19.08.2024 24 / 24

Relaterede kurser

Matterhorn - Ledelse af trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Ingen pladser - tilmeld venteliste

Matterhorn er et forsknings- og ledelsestræningsprojekt for funktionsledere med personaleansvar inden for Sundhedsområdet. Projektet tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området, og tidligere erfaringer med ledertræning i Region Midtjylland.

Forløbet har fokus på ledelse af det psykiske arbejdsmiljø for den gruppe, du er leder af, på varetagelsen af den enkelte medarbejders arbejdsglæde og trivsel samt på dit eget arbejdsmiljø.

Formål

Formålet med forløbet er at styrke dine kompetencer som personaleleder i forhold til håndtering af problemstillinger og forhold, der vedrører trivsel og psykisk arbejdsmiljø både blandt medarbejdere og hos dig selv. Derudover ønsker Matterhorn projektet at bidrage med solid forskningsbaseret viden om træning af offentlige ledere.

Målgruppe

Matterhorn er et tilbud målrettet dig, der er funktionsleder med personaleansvar og ansvar for det psykiske arbejdsmiljø inden for Sundhedsområdet.
Du er fx afdelingssygeplejerske, overlæge med personaleansvar, driftsleder inden for serviceområdet eller leder i en stabsenhed tæt på driften.
Det er en fordel, hvis du har været på ét af Region Midtjyllands obligatoriske forløb for ledere eller tilsvarende.

Indhold og udbytte

Ledelsesopgaver, der involverer andre mennesker, er spændende at arbejde med og kan samtidig være udfordrende. Det er opgaver, hvor du kommer i spil som person og som leder.
På forløbet får du mulighed for at arbejde med dit personlige lederskab og få viden om og træne redskaber inden for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. 
Du arbejder både med den positive udvikling af arbejdsmiljøet og med de opgaver, der kan være komplekse og dilemmafyldte til gavn for både dig, dine medarbejdere og arbejdsmiljøet hos jer. 
Du vil på forløbet træne og dele viden og erfaringer med andre funktionsledere. 
Eksempler på temaer i forløbet:

Medarbejdernes trivsel

  • Lederadfærd og kommunikation i relation til medarbejderes trivsel og psykiske arbejdsmiljø
  • Risici i arbejdsmiljøet og stressforebyggelse 
  • Beskyttende og trivselsfremmende faktorer i arbejdsmiljøet 
  • Forandringer, stress og trivsel
  • Forebyggelse og håndtering af konflikter
  • Overbelastningsreaktioner, sygemelding og hensigtsmæssig tilbagevenden til arbejdet
  • Organisatorisk kultur og muligheder for inddragelse og involvering af medarbejderne

Din egen trivsel som leder 

  • Stressende faktorer/situationer, stresshåndtering, restitution og selvomsorg
  • Lederens handlemuligheder i forhold til eget psykiske arbejdsmiljø
  • Krydspres i lederrollen
  • Refleksioner over motivationen bag det at være leder

Form

Forløbet giver nye inputs og aktiverer din egen viden og erfaringer. Det tilstræbes at være meget praksisnært gennem arbejde med cases fra din og de øvrige deltageres hverdag.

Formen er en vekslen mellem eksempelvis:

  • Videns-oplæg – bl.a. på video
  • Dialog i plenum og i mindre grupper
  • Case-arbejde og øvelser baseret på dine medbragte cases og eksempler
  • Træning med mulighed for at afprøve viden, modeller og redskaber 

Forløbet er holdbaseret (20 deltagere per hold med to undervisere) og består af 5 dage/moduler og en træningssession i mindre grupper mellem hvert modul.

Tidsforbrug

Som deltager skal du afsætte fem træningsdage og fire halve dage med en træningsgruppe imellem træningsdagene. Dertil forventes du, som deltager, at afsætte tid til mellemliggende ledelsesarbejde med de opgaver omkring psykisk arbejdsmiljø, der igangsættes som del af træningsforløbet fordelt på et halvt år. Projektet evalueres bl.a. ved, at der over tid udsendes tre spørgeskemaer til dig og dine medarbejdere. 

Underviser

Træningen varetages af erfarne konsulenter fra Koncern HR, Udvikling. 
Videns-oplæg formidles primært af forskere fra Aarhus Universitet.

Praktisk

Tilmelding starter d. 16. maj 2022 og interesserede får besked om deltagelse senest midt i juni. 
Da det er et forskningsprojekt bliver deltagelsestidspunktet afgjort via lodtrækning, der foregår i august 2022. Som tilmeldt får du herefter besked, om du er optaget på et hold, der starter i januar 2023 eller, om du er på hold med start i januar 2024. 

Behandling af personoplysninger

Når du tilmelder dig beder vi om nogle baggrundsinformationer på dig. Vi har pligt til at oplyse dig om, at disse baggrundsoplysninger videregives til Aarhus Universitet. Aarhus Universitet modtager og behandler oplysningerne med hjemmel i GDPR Artikel 6, stk. 1, litra e og databeskyttelseslovens §10, stk. 1. Du kan læse mere om, hvordan Aarhus Universitet behandler dine oplysninger ved at trykke her.

Deltagerinformation - Du vil i tilmeldingen blive bedt om at bekræfte, at deltagerinformationen er læst.

For at sikre, at du som deltager er fuldt informeret om, hvad det vil sige at deltage i forskningsprojektet, bedes du læse deltageroplysningerne som du finder her.

Det er gratis at deltage.

Kontaktperson i Koncern, HR, Udvikling er projektleder Therese Aalborg Grupe (thegru@rm.dk, tlf. 2476 7498).

fysisk