Deeskalering - Grunduddannelsen for instruktører ansat i behandlingspsykiatrien Region Midtjylland
Formål med grunduddannelsen
Kursisten kan efter endt uddannelse bistå ved introduktion af nyansatte samt kunne forberede, undervise og vedligeholde deres kollegaer i deeskalering samt fysiske greb og metoder.
Krav for optagelse på grunduddannelsen
Kursisten skal være indstillet af arbejdspladsen til at varetage funktionen som instruktør.
Kursisten skal desuden have gennemført obligatoriske kurser i deeskalering (enten stationært eller ambulant regi.) For samtlige kursister forudsættes det også, at disse inden uddannelsens start har gennemført kurset Skånsom magtanvendelse.
Indhold
Kompetencer som alle instruktører forventes tilegnet:
- At påtage sig rollen som instruktør (at kunne være rollemodel for kollegaer, samarbejde med ledelsen, undervise, facilitere, vejlede samt træne i konkrete færdigheder
- At undervise i deeskalering
- At skelne mellem interventioner i risiko-, deeskalerings- og alarmsituationer
- At instruere i kropssprog og fysisk tilgang, placering i rum og exit-strategier, formation og struktur, guidning og frigørelsesteknikker ved fastholdelse mod hals/strube-kvælning).
Instruktører i stationært regi lærer desuden:
Følgende inden for fysiske greb og metoder:
- Fysisk tilgang, formation og struktur, skærmning og forflytning i et træningsperspektiv
- Fastholdelse i et træningsperspektiv
- Tvangsfikseringsprocedure i et træningsperspektiv.
Ambulante instruktører lærer desuden:
- Udvidet risikovurdering i relation til udekørende funktioner i et træningsperspektiv
- Deeskaleringsroller og teknikker i ambulant regi i et træningsperspektiv
Teoretiske oplæg
- Instruktørrollen (funktionsbeskrivelse, krav og organisering)
- Læringsmetodikken bag instruktørvirket
- Det faglige fundament
- Deeskalering (rollerne og FATFAT-teknikkerne).
Form
Uddannelsen er en vekselvirkning mellem faglige indspark fra underviserne og praktisk træning af deltagerne. I løbet af uddannelsen skal kursisten forberede og gennemføre undervisning med afsæt i deeskalering og fysiske greb og metoder. Dette gives der kollegial feedback på samt individuel feedback fra underviserne.
Varighed
5 dage.
Undervisere
Psykiatrifaglige instruktører i deeskalering samt konsulenter fra Center for Kompetenceudvikling, alle med stor viden om deeskalering, fysiske greb og metoder i psykiatrisk regi samt undervisningsdidaktik relateret til undervisning af egne kolleger.
Bemærk: Hvis man bliver forhindret i at deltage i kurset skal afmelding ske på mail til: psy.deeskalering-staben@rm.dk inden 2 uger fra kursusstart. Ved afmelding efter dette tidspunkt eller udeblivelse fra kurset opkræves et gebyr.
Hvis du ønsker at få besked, når der udbydes et nyt hold, kan du bruge funktionen ’Holdagent’
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus N |
22.09.2025 23.09.2025 24.09.2025 25.09.2025 26.09.2025 |
08.30 08.30 08.30 08.30 08.30 |
Olof Palmes Allé 35 | 22.09.2025 | 19 / 25 |