EPJ-Universet

Velkommen til EPJ-Universet
Obligatorisk for alle nyansatte medarbejdere i sengeafsnit og ambulatorie
For at sikre, at du hurtigt og effektivt kan blive fortrolig med vores elektroniske patientjournal (MidtEPJ), har vi i Psykiatrien oprettet en læringsplatform kaldet EPJ-Universet.
Denne platform er skabt til dig og alle andre brugere af MidtEPJ for at give nem adgang til de nødvendige ressourcer, som hjælper dig med at få den bedst mulige start.
EPJ-Universet giver blandt andet adgang til relevant e-læring, der er udarbejdet til Psykiatriens faggrupper. Det er obligatorisk at tage de kurser, som er relevante for dig:
- Basiskursus i MidtEPJ: For alle nyansatte medarbejdere (alle faggrupper) med ingen eller lidt erfaring med MidtEPJ. Skal tages indenfor de første to uger fra ansættelse.
- Undervisning for miljøpersonale: For nyansatte medarbejdere, ansat i sengeafsnit, med lidt kendskab til MidtEPJ. Skal tages indenfor de første fire uger fra ansættelse.
- Undervisning for læger: For nyansatte læger med lidt kendskab til MidtEPJ. Skal tages indenfor de første to uger fra ansættelse.
- Undervisning for ambulante behandlere: For nyansatte medarbejdere, ansat i ambulatorie, med lidt kendskab til MidtEPJ. Skal tages indenfor de første fire uger fra ansættelse.
- Undervisning for sekretærer: For nyansatte sekretærer og SAK’er med lidt kendskab til MidtEPJ. Skal tages indenfor de første fire uger fra ansættelse.
I EPJ-Universet finder du desuden:
- Ofte anvendte retningslinjer, der understøtter dit daglige arbejde i MidtEPJ.
- EPJ-organisationen: Lær mere om supportstrukturen bag systemet.