Formål
Dette e-læringskursus er udviklet som et led i det Nationale Kvalitetsprogram på sundhedsområdet. Kurset skal bidrage til at opbygge kompetencer og kendskab til forbedringsmetoder og derigennem understøtte det lokale forbedringsarbejde. I kurset introduceres Forbedringsmodellen som en metode til forbedringsarbejdet.

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle der har brug for at få kendskab til de grundlæggende principper bag forbedringsmodellen, som afsæt for at kunne deltage i det kliniknære forbedringsarbejde. Kurset kan f.eks. anvendes som supplement til anden form for uddannelse i forbedringsmetoder eller som en god start på et konkret forbedringsprojekt.

Indhold
Kurset består af syv lektioner om forbedringsarbejdet – herunder en lille quiz, hvor du kan teste din viden. Det tager som udgangspunkt mellem 20 og 30 minutter at gennemføre hver lektion, og du kan til en hver tid holde pause og vende tilbage til kurset senere.

Kurset indeholder følgende lektioner:

  • Lektion 1: Introduktion til forbedringsmodellen
  • Lektion 2: Formulering af mål
  • Lektion 3: Brug af data til forbedring
  • Lektion 4: Indikatorer og plan for dataindsamling
  • Lektion 5: Analyse af data
  • Lektion 6: Forandringsteori og forandringskoncepter
  • Lektion 7: Småskalaafprøvning    

Det kan være en fordel at have et konkret forbedringsprojekt i tankerne, når du gennemgår lektionerne, da du undervejs i kurset vil have mulighed for at arbejde med din egen case. Det er dog ikke et krav for at kunne gennemføre kurset. 

Rigtig god fornøjelse!

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
05.04.2017
08.00
Online 05.04.2027 7254 / 10000