Formålet er at lave en kort forventningsafstemning om dine behov og ønsker med afsæt i din konkrete situation, som ny leder. Samtalen bliver dermed også input til tilrettelæggelsen af forløbet. Som opvarmning til forsamtalen kan du stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvad fylder meget i mit job som leder?
  • Hvad vil jeg gerne vide mere om og have værktøjer til som leder?
  • Hvad vil jeg gerne udvikle hos mig selv i fht. at lykkes og/eller trives i jobbet som leder?

Tiderne tildeles efter først til mølle-princippet.

Konsulenten ringer til dig på det nummer du har angivet.

Relaterede kurser

Forsamtale Ledervejen hold 10

Ledige pladser

Formålet er at lave en kort forventningsafstemning om dine behov og ønsker med afsæt i din konkrete situation, som ny leder. Samtalen bliver dermed også input til tilrettelæggelsen af forløbet. Som opvarmning til forsamtalen kan du stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvad fylder meget i mit job som leder?
  • Hvad vil jeg gerne vide mere om og have værktøjer til som leder?
  • Hvad vil jeg gerne udvikle hos mig selv i fht. at lykkes og/eller trives i jobbet som leder?
  • Hvordan er du blevet onboardet i lederjobbet på din arbejdsplads?

Tiderne tildeles efter først til mølle-princippet.

Konsulenten ringer til dig på det nummer du har angivet.

Onboarding af funktionsledere

Ledige pladser

Målgruppe
Disse workshops henvender sig til nye funktionsledere og  nye afdelingsledere i Psykiatrien. Ledere, der har brug for et brush up inden for de forskellige emner, kan også tilmelde sig.

Formål:
Nedenstående workshops er en del af Psykiatriens koncepter for onboarding af hhv. nye funktionsledere og nye afdelingsledere.

Formålet med de forskellige workshops er, at den nye leder får konkret viden og mulighed for refleksion, drøftelse og sparring om forskellige emner inden for ledelsesopgaven. Herudover skal nye ledere få kendskab til kontaktpersoner i Psykiatristaben og skabe netværk med andre nye ledere. 

Indhold i de forskellige workshops:
- Den gode proces i en personalesag - sygefravær og chikane (obligatorisk).
- Den svære samtale ved tjenstlige sager (obligatorisk).
- Det gode ansættelsesforløb samt introduktion til Emply og Silkeborg Data (obligatorisk).
- Lønforhandling i Psykiatrien.
- Det gode og lærerige uddannelsesmiljø for elever og studerende i Psykiatrien.
- Ledelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i Psykiatrien.
- Funktionslederens rolle ved håndtering af klager og aktindsigt. 
- Styrk din lederkommunikation.
Patientsikkerhed og kvalitetsarbejde
- Ledelse af implementerings- og forandringsprocesser

For yderligere information og tilmelding, klik Se alle hold. Herefter klik Uddannelsesplan.
Her kan du se alle workshops.

Systeminnovation - Hvordan bevæger vi os videre og vildere?

Ledige pladser

Skal du med, når vi trækker i system-arbejdstøjet til en dag, hvor vi sammen skal arbejde os ind i konkrete udfordringer og muligheder ved hjælp af systeminnovations-greb?

Dagen er en netværksbåret og netværksbaseret arbejdsdag, hvor vi dykker dybere ned i systeminnovationens praksisser. 

Dagen henvender sig til alle jer, der vil, kan, orker og begejstres. Til jer, der arbejder innovativt og med udvikling og transformation, og som har interesse for at arbejde med systeminnovation i praksis. 

Det forudsættes, at deltagerne på forhånd har læst publikationen "Building Better Systems – A Green Paper on System Innovation" af innovationseksperterne Charles Leadbeater and Jennie Winhall, der sætter en begrebsmæssig ramme for systeminnovation. (Publikationen ligger under dokumenter.)

Systeminnovation handler om, hvordan vi kan udvikle grundlæggende anderledes og bæredygtige systemer og skabe helt nye måder at se, forstå og konkret håndtere vores hverdag på både nu og i fremtiden. Det handler om at møde systemiske udfordringer, der har bidt sig fast, med andet og mere end vores sædvanlige tænkning og handlemønstre – og det handler om at gribe systemiske muligheder, der kan skabe en ny slags systemer. Systeminnovation er omstrukturering af sociale, økonomiske og teknologiske systemer. Det handler ikke kun om et specifikt aspekt eller slutprodukt, men hele systemet, som skal bevæges og transformeres.

Et omdrejningspunkt på dagen vil være fire, kraftfulde 'nøgler', der kan låse op for og transformere et system: Formål, Magt, Ressourcer og Relationer.