Vil du gerne kommunikere budskaber tydeligere, styrke engagement og hukommelse til møder, og understøtte samarbejdsprocesser med visuelle virkemidler? Så kom og vær med, når vi smøger ærmerne op og tager tuscherne frem til to dages praktisk undervisning i Grafisk Facilitering!

På kurset får du to dages praktisk undervisning og træning i håndværket.

Målgruppe

 Kurset er målrettet administrative medarbejdere i regionshuse og hospitalsadministrationer i Region Midt.

 Kurset henvender sig til dig, der gerne vil lære at bruge grafisk facilitering som et aktivt værktøj til involvering og formidling i dit daglige arbejde. Du skal forvente, at vi trækker i arbejdstøjet og finder tuscherne frem, og at vi sammen øver os på, hvordan grafisk facilitering kan anvendes.

Indhold

På dag 1 får du:
• Introduktion til GF: Hvad er det? Hvad kan det? Hvornår virker GF og hvornår virker det ikke? Eksempler på forskellige måder at bruge af GF som værktøj, herunder også inspirationsmateriale som du kan tage med hjem
• Introduktion til og træning i at tegne – GF basis: basale former, mennesker, skilte og rammer, ikoner, samt farver og skygger som virkemidler
• Inspiration til og tid til at opbygge dit eget ikon bibliotek
• Sparring på hvordan du får taget hul på GF og tid til at planlægge, hvordan du får øvet dig i at tegne i en konkret opgave hjemme på din arbejdsplads inden dag 2

På dag 2 får du:
• Mulighed for at præsentere det, du har prøvet af på din arbejdsplads og feedback fra de andre kursister på det
• Introduktion og inspiration til at bruge GF som proces-værktøj fx som en template til en workshop, et formidlingsværktøj i forbindelse med en proces og lignende
• Inspiration til og tid til at opbygge dit eget template-bibliotek til processer
• Inspiration til at tegne og skrive spontant og hurtigt "in the moment"
• Sparring på hvordan du kan bruge GF som proces-værktøj i din praksis og tid til at planlægge 1-3 konkrete anvendelser efter dag 2

Underviser
Kirsten Rosenkrants Grann, e-læringskonsulent, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Uddannet animator og cand. mag. i Oplevelsesøkonomi.



________________________________________

 


Koncernuddannelse er en fællesbetegnelse for uddannelser, kurser, workshops og skræddersyede kurser til medarbejdere med administrative opgaver fx i regionshuse og hospitalsadministrationer i Region Midt.

Se også vores hjemmeside for flere kurser: https://intranet.rm.dk/personale/uddannelse-og-kurser/


Tilmelding er bindende efter fristen - også ved sygdom og forudsættes godkendt af ledelsen

Husk at være logget ind på Plan2learn da hold er i Medarbejderkataloget.