Målgruppe
Tværfagligt personale, som ønsker en introduktion til de kognitive behandlingsformer. Det er en fordel, hvis deltagerne har direkte patientkontakt, og at de har mulighed for at træne metoderne på egen arbejdsplads mellem kursusdagene. Dette er dog ikke et “must”. 

Kurset henvender sig primært til medarbejdere der arbejder med unge og voksne 

Formål

  • At give deltagerne en introduktion til de kognitive behandlingsmetoder generelt
  • At give en indføring i og kendskab til begreber, modeller og teknikker i kognitiv terapi

Introduktionskursus à 4 dages varighed – 2 moduler à 2 dage

Indhold
Modul 1: Kognitive behandlingsformer – grundmodel og metode. Analyse af problemsituationer. Sokratisk udfordring af tanker. Demonstration og øvelse.

Modul 2: Depressions- og angstbehandling. Demonstration og øvelse.

Kognitive behandlingsformer er vidensbaserede metoder, der retter sig mod tænkning og adfærd som indgangsvinkel til bearbejdning af emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Metoderne er velegnede i behandlingen af såvel lettere som sværere psykiske lidelser og har i de seneste ca. 40 år været under konstant udvikling, specielt i USA og England, men også i Danmark. De er i høj grad anvendelige i miljøterapi, i kontaktpersonrelationen og kan kombineres med andre terapiretninger.

Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, øvelser og vejledning samt hjemmearbejde mellem de 2 moduler. 

Underviser:
Modul 1: Cand.psych., specialist i psykopatologi Eline Hyldager

Modul 2: Cand.psych Else Brunbjerg


Tilmeldingen er bindende ved tilmeldingsfristens udløb - også ved sygdom -  og forudsættes godkendt af ledelsen. 




 

By Dato Tid Sted Tilmeldingsfrist Ledige Pladser
Aarhus N 06.02.2025
13.03.2025
03.04.2025
15.05.2025
09.00
09.00
09.00
09.00
Center for Kompetenceudvikling, Koncern HR, Region Midtjylland 09.01.2025 14 / 16