Netværksmøde for Forbedringsvejledere og Forbedringsagenter i Region Midtjylland
Tid: Torsdag den 20. februar 2025 kl. 8.00 - 14.00
Sted: Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning, E015 AULA
Forbedringsarbejde på et nyt hospital
Hovedtema for netværksdagen er tilgangen til forbedringsarbejde på Regionshospitalet Gødstrup.
I en årrække har den tidligere hospitalsenhed Vest, nu Regionshospitalet Gødstrup grundlagt et stærkt fundament for at opbygge forbedringskapacitet og -kompetencer. Hvert år gennemføres forbedringsfællesskaber, som i forskellige kontekster forbedrer patientoplevet, faglig og organisatorisk kvalitet, både på regionshospitalet og på tværs af sektorer.
Kom og se det nye Regionshospital, bliv inspireret af kvalitetsarbejdet i Gødstrup og mød Forbedringsvejledere og Forbedringsagenter fra hele regionen.
Indtil frokost er fokus på forbedringsarbejdet i Gødstrup. Efter frokost vil der være gruppebaseret erfaringsudveksling.
Programmet er under udarbejdelse, og vil snarest være at finde her på Plan2Learn.
Netværksmødet er kun for uddannede Forbedringsvejledere i Region Midtjylland, og Forbedringsagenter uddannet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Der vil være morgenbrød og kaffe/te samt en sandwich til frokost.
Ramme program for dagen (kan ændres)
8.00 – 8.30 Ankomst og morgenbrød
8.20 – 12.00 Præsentation af Regionshospitalet Gødstrup og forbedringsarbejde
• Oplæg og præsentationer
12.00 – 12.45 Frokost (sandwich)
12.45 – 13.45 Gruppebaseret erfaringsudveksling
13.45 – 14.00 Opsamling og afslutning
Det er gratis at deltage, men nødvendigt at tilmelde sig, så vi ved besked i forhold til forplejning.
Tilmeldingsfrist: fredag 7. februar 2025
Der er desværre ikke mulighed for at deltage i netværksmødet virtuelt.
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Herning |
20.02.2025 |
08.00 |
Regionshospitalet Gødstrup | 07.02.2025 | 159 / 200 |