Projektlederuddannelsen giver dig en grundlæggende viden om gennemførelse af et projekt fra start til slut, hvor en af opgaverne også er at se på ens eget arbejde som projektleder for derved at øge effektiviteten af din daglige arbejdsindsats og dermed øge din gennemslagskraft.
Uddannelsen har til formål at give dig de værktøjer og færdigheder, der skal gøre dig til en dygtigere projektleder. Uddannelsen er opbygget med særlig fokus på de udfordringer projektlederen oplever i projektarbejde i Region Midt. Du får en introduktion til forbedringsmodellen med særlig vægt på PDSA-modellen.
Undervisningen lægger vægt på både proces og resultater.
Udbytte
På Projektlederuddannelsen får du metoder og projektledelsesværktøjer til at styre og lede et projekt, ligesom du bliver styrket i din rolle som projektleder. Derfor er uddannelsen også et oplagt næste skridt, hvad enten du drømmer om at varetage nye og tværgående opgaver eller få bevis på det, du allerede kan.
Ved Projektlederuddannelsen vil du opnå:
Effektive værktøjer til at styre og lede et projekt fra start til slut
Styrket dine kompetencer til at håndtere forandringer
Viden om at opbygge et samarbejde på tværs af en organisation
Færdigheder til at skabe engagement og motivation for projektopgaven
Bevidsthed om egen adfærd og ledelsesstil
Færdigheder til at planlægge og eksekvere et projekt
Inspiration fra andre deltagere om deres udfordringer i projekter
Et bevis på dine kompetencer og et opdateret CV med 10 ECTS-point
Målgruppe Projektlederuddannelsen er for dig der ønsker at arbejde målrettet med projekter. Måske er du projektdeltager, projektkoordinator, projektleder eller en, som dagligt løser opgaver af projektlignende karakter. Det kan være en fordel, at du har kendskab til projekter enten som projektdeltager eller projektleder.
På uddannelsen arbejder du med opgaver, der tager direkte afsæt i de udfordringer, du møder i din hverdag. Det sikrer kortest mulig vej mellem teoretisk viden, ny læring og omsætning til handling.
Indhold
Projektkendetegn
Elementer i projektledelse
Projektfaser
Projektopstart
Målbeskrivelse
Forandringsanalyse
Forandringsstrategi
Faldgruber
Interessentanalyser
Analyse af omverdenen
Program og portefølje
Projektplanlægning
Projektorganisation
Teamudvikling
Situationsbestemt ledelse
Kommunikation
Konflikthåndtering
Styring og opfølgning
Tidsstyring og fremdriftsmåling
Risiko
Følsomhedsbetragtninger
Din udvikling som projektleder
Forløb Uddannelsen er opbygget over 5 moduler a 2 dage samt afslutning med eksamen, der giver 10 ECTS point.
Praktiske oplysninger Prisen er inkl. undervisning, fuld forplejning og overnatning i forbindelse med internat. Bogen "Kousholt": Projektledelse i praksis. Kursusmaterialer, inkl. slides, noter, øvelser og cases. Akkreditteret Belbin teamrolle-bestemmelse.
Der er mulighed for at søge SVU - se mere på https://svu.dk/
Vær også opmærksom på mulighederne for at søge midler i Den Regionale Kompetencefond se mere på https://www.denregionalekompetencefond.dk/
Konsulent
Underviser på uddannelsen er Jacob Jacobsen, som er stifter og ejer af selskabet Flecta Consulting, som tilbyder uddannelser og certificeringer inden for projektledelse. dk.linkedin.com/in/jacobjacobsen/en