Psykopatologi for Psykiatrien - Niveau 1
Kurset er udelukkende for medarbejdere ansat i Psykiatrien i Region Midtjylland
Målgruppe
Medarbejdere i Psykiatrien i Region Midtjylland med begrænset erfaring (0,5-2 år) inden for følgende faggrupper: Sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere samt psykologer med mindre end et års klinisk erfaring.
Formål
At give deltagerne viden om psykiske sygdomme med henblik på at kunne aflæse sygdomstegn og forstå patienten.
Undervisningen tager derfor afsæt i spørgsmålene:
- Hvad sker der rent faktisk i sygdomsforløbet?
- Hvordan kan man forstå patienten?
Indholdet i undervisningen består af en bred introduktion til psykiske sygdomme med gennemgang af følgende emner:
- Diagnosesystemet ICD-10
- Angst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og affektive lidelser
- Biologiske, psykoterapeutiske og socialpsykiatriske behandlingsmetoder.
Herunder præcisering af hvilke kognitive metoder, som vil være relevante for de enkelte lidelser. - Kortfattet redegørelse for karakteristika i forbindelse med misbrug; desuden integreres misbrugsaspektet i forbindelse med gennemgang af de enkelte lidelser
- Specialisering eller postnummerpsykiatri? En kortfattet gennemgang af udviklingen inden for organiseringen af psykiatrien med fokus på den aktuelle situation i Danmark på baggrund af et kort rids over udviklingen gennem tiden.
Arbejdsformen er formidling af grundlæggende viden vedrørende kursets emner. I forbindelse med teorigennemgangen får deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer og undersøge eksempler fra egen praksis.
Tilmelding er bindende
Vi gør opmærksom på, at ved afmelding efter tilmeldingsfristen bliver afdelingen afkrævet et administrationsgebyr på 1500 kr.
Dette gælder både ved afmelding til kurset og ved intern omfordeling af pladsen til en anden medarbejder.
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus N |
03.12.2024 04.12.2024 05.12.2024 |
09.00 09.00 09.00 |
Horisont Hotel & Konference | 19.11.2024 | Ingen ledige pladser | |
Aarhus N |
18.02.2025 19.02.2025 20.02.2025 |
09.00 09.00 09.00 |
Horisont Hotel & Konference | 14.01.2025 | 13 / 20 |