Workshop: Hands-on arbejde med Søvnsager
Målgruppe
Denne workshop er for tidligere kursister fra "Bedre Søvn uden Medicin".
Formål
Formålet er at dele erfaringer, få sparring og feedback på arbejdet med patienter/borgere, der har søvnproblemer, samt at diskutere og få input til at forbedre den praktiske anvendelse af kursets metoder.
Indhold
- Case-præsentation: Deltagerne indsender en case før workshoppen og præsenterer den under sessionen.
- Erfaringsdeling i grupper: Deltagerne opdeles i grupper for at diskutere og reflektere over deres cases og de metoder, der er blevet brugt.
- Feedback og sparring: Efter gruppearbejdet får deltagerne feedback fra både facilitator og kolleger.
- Fremtidig praksis: Diskussion af, hvordan læring kan anvendes fremadrettet, samt nye metoder og værktøjer til arbejdet med søvnproblemer.
Forberedelse
Deltagerne skal forberede en case, der beskriver deres arbejde med en patient eller borger med søvnproblemer.
Format
Workshoppen afholdes fysisk, og deltagere opfordres til aktivt at dele erfaringer.
Kursusledere er
Mette Kragh, klinisk sygeplejerspecialist, forsker, Ph.d. Henny Dyrberg, specialpsykolog i psykiatri. Begge fra Psykiatriens Hus, Afdeling for Depression og Angst (ADA), Region Midt.
OBS: Tilmelding bindende fra 14 dage før kursusstart. Det vil sige, at der vil blive opkrævet kursusgebyr, hvis man bliver forhindret i at deltage.
By | Dato | Tid | Sted | Tilmeldingsfrist | Ledige Pladser | |
---|---|---|---|---|---|---|
Aarhus C |
31.10.2025 |
08.30 |
MarselisborgCentret | 10.10.2025 | 4 / 10 |