Det er altid vigtigt, at man planlægger sin undervisning grundigt. Her har vi samlet en række konkrete redskaber til både præsentation, didaktik og planlægning.

Forbered din undervisning

Her finder du en samling af online gratis kurser og værktøjer, som du kan bruge til at forberede din undervisning - det omhandler både præsentation, didaktik og planlægning.

Det meste inspiration er fra Digital Dynamo.

Planlæg din undervisning

Det er altid en god idé at planlægge din undervisning, herunder finder du en række kurser og værktøjer, som kan hjælpe dig med planlægningen.

Undervisningsplan

Dette gratis kursus vil hjælpe dig med at systematisere dine overvejelser og inspirere dig til at udvikle din måde at planlægge undervisning på.

Find onlinekurset her

Drejebog

En drejebog er et redskab til at strukturere din undervisning og skabe overblik. Den indeholder en plan for undervisningen – trin for trin – og den hjælper dig til at skabe fokus og fremdrift. En drejebog giver dig et godt overblik over, hvad I skal, hvor længe og hvordan. 

Find inspiration til din drejebog her.

Tjekliste

Når du skal forberede et kursus, en undervisning, en temadag eller et møde, er det en god idé at have styr på rammer og indhold. Denne tjekliste giver et overblik over vigtige overvejelser, du med fordel kan gøre dig, forud for et godt undervisningsforløb. Du kan downloade tjeklisten.

Find tjeklisten her.

Forbered din præsentation

Få inspiration og værktøjer her til, hvordan du bedst muligt præsenterer din undervisning.

Præsentation og formidling af undervisning

I dette kursus vil du blive præsenteret for de overvejelser, du kan gøre dig, når du skal stå i undervisningslokalet - sammen med tips og øvelser til at blive mere sikker i at formidle.

Find kurset her.

 

Klæd dig på til deltagernes reaktioner

Modstand og motivation er et kursus, som med en række redskaber og øvelser vil klæde dig på til at forebygge og tackle modstand i både undervisning, forandringsprocesser og ledelse. Kurset hjælper til at understøtte motivationen i forskellige sammenhænge. 

Kurset er bygget op med refleksionsspørgsmål.

Gør din undervisning mere levende

Her et par online værktøjer, som du kan bruge i din undervisning for at få mere interaktion med deltagerne.

  • Kahoot: Lav en quiz
  • Mentimeter: Stil spørgsmål og skab interaktion i undervisningen
  • Padlet: Opret virtuelle opslagstavler
  • Værktøjskasse til inddragelse af deltagere - inspirationsøvelser 

Online undervisning

Online undervisning kræver en anden form for forberedelse end fysisk undervisning. Det er vigtigt skabe et dynamisk og involverende undervisning, da det er nemmere for deltagerne at zone ud fra en online undervisning.

 

Gode råd til din online undervisning

1. Lav en stærk og klar struktur

  • Præsenter din agenda
  • Vend løbende tilbage til agendaen for at holde fokus

2. Få dine deltagere til at engagere sig

  • Brug de tekniske værktøjer, såsom chats og breakout-rooms (grupperum) 
  • Involvere dine deltagere regelmæssigt med spørgsmål eller små opgaver

3. Tydelig kommunikation

  • Sørg for du er til at se og høre. God belysning i lokalet og lydkvalitet
  • Overvej at stå op, så du bedre kan bruge kropssprog 

4. Nærvær 

  • Opfordre til at deltagerne har kamera på, så du kan interagere med dem

Bliv skarp i online undervisning

I kurset Online undervisning bliver du introduceret til overvejelser, du kan gøre dig - både for indhold, ramme og teknologi - i online undervisning sammen med konkrete redskaber.  

 

PowerPoint

En spændende og overskueligt PowerPoint-præsentation kan være med til at løfte undervisningen. Vi har samlet lidt inspiration og gode råd, som du kan gå på opdagelse i her.

Intranettet kan du finde skabeloner, gode råd og hjælpeguides til udarbejdelsen af en PowerPoint. Her kan du finde diverse ikoner og nøgletal, som du kan bruge i udarbejdelsen af din PowerPoint præsentation.

Youtube guides til PowerPoint

Du kan næsten finde Youtube videoer til alt, vi har samlet lidt her med gode fif til PowerPoint.

Evaluering af undervisning

Efter din undervisning har du mulighed for at få dine deltagere til at evaluere din undervisning. Det kan være en god læring til dig, så du kan se, hvad der fungerer godt og mindre godt.

Vi har en QR-kode med dertilhørende spørgeskema.

Skriv til Psykiatriakademiets funktionspostkasse psy.psykiatriakademiet@rm.dk eller den person fra Psykiatristaben, du er i dialog med og få den rette QR-kode.